|
|
Heri står bl.a. Skorstensfejerordningen i København.Selv om driften af Skorstensfejervæsenet i København sker inden for forholdsvis snævre rammer, der er fastlagt i "Instruks for Skorstensfejere i København", som borgerrepræsentationen vedtog den. 4.november 1993, er Skorstensfejervæsenet IKKE en kommunal virksomhed. Der er tale om tre selvstændige, beskikkede skorstensfejermestre. Beskikkelsen kan sammenlignes med en autorisation eller bestalling. I henhold til skorstensfejerordningen er Bygge- og teknikudvalget (tidligere Magistraten) overordnet Skorstensfejervæsenet. Det indebærer, at Bygge- og Teknikudvalget er ansættelsesmyndighed for så vidt angår skorstensfejermestre, idet skorstensfejermestrene - efter forudgående bekendtgørelse om den ledige stilling - beskikkes af Bygge- og Teknikudvalget. Det sker efter indstilling fra Københavns Brandchef. Bygge- og Teknikudvalget fastsætter antallet af distrikter Skorstensfejermesteren er berettiget til at søge afsked efter det fyldte 60. år og er pligtig til at afgå ved udgangen af det kvartal, i hvilket det 70. år nås. Skorstensfejermesreren kan afskediges med 6 måneders varsel. Skorstensfejermesteren og dennes svende kan i tilfælde af tjenestelig forseelse straffes af Bygge- og Teknikudvalget med bøde, suspension i indtil 2 måneder, degradation eller afskedigelse, for så vidt ikke tilfældet efter sin beskaffenhed bør medføre strengere straf og påtale ved domstolene. I det daglige er Skorstensfejervæsenet knyttet til Københavns Brandvæsen. Denne tilknytning går tilbage til da skorstensfejning blev reguleret af Brandlovens bestemmelser. Københavns Brandvæsen skal på vegne af Bygge- og Teknikudvalget føre det daglige tilsyn med skorstensfejervæsenet. Københavns Brandvæsen påser således, at det budgetlagte antal ansatte i Skorstensfejervæsenet forefindes. Envidere behandler man klager over Skorstensfejervæsenet og endelig afholder man jævnligt møder med skorstensfejermestrene om aktuelle problemstillinger. Som tidligere nævnt er der tre selvstændige skorstensfejermestre i Københavns kommune. De har ansvaret for skorstensfejningen i hvert deres distrikt. Skorstensfejermestrene ansætter det nødvendige antal mestersvende og svende. Lærlinge kan antages efter Brandchefens godkendelse. Skorstensfejermesteren sørger for arbejdsredskaber og uniformer til sine ansatte, og er ansvarlig for, at køretøjer, kontor, værksted- og badefaciliteter er tilstede. Skorstensfejermesteren skal føre tilsyn med sine ansattes arbejde, og er ansvarlig for, at gældende lovgivning og kommunens bestemmelser på området overholdes. Han er tillige ansvarlig for at arbejdet udføres i overensstemmelse med Arbejdsmiljølovens bestemmelser. Mestersvendene bistår skorstensfejermesteren med dette tilsyn. Arbejdsforhold for mestersvende og svende ordnes ved overenskomst mellem Fagets parter. Skorstensfejermesteren har pligt til at føre kartotek over alle ejendomme i hans distrikt, med angivelse af: Matrikel.nr. Antallet af skorstene og røgrør. Dato for udførte fejninger, samt forbud og pålæg i medfør af det brændpræventive tilsyn. |