40 års faglig erfaring med røg fra skorstene i København

Et indlæg i debatten om røg fra brændeovne

Det sidste års tid har der været ført en heftig kampagne mod brugere af brændeovn. Tonen har ofte været hård, ubehagelig og unuanceret, hvilket vi finder helt urimeligt i forhold til det vi oplever i vores dagligdag som skorstensfejere "med næsen helt nede i skorstenen". Derfor dette indlæg i debatten.

I 60érne var oliefyring til opvarmning af boliger et forholdsvis nyt fænomen. Størstedelen af de Københavnske ejendomme blev opvarmet med kulfyrede stokeranlæg. Ved den fyringsform blev der dannet sodpartilker i gigantiske mængder, lad os som et enkelt eksempel nævne boligkomplekset KANSOPARKEN på Østerbro. Her tømte vi 40 -50 skraldebøtter sod ud af skorstene og røgkanaler HVER 3. UGE! Arbejdet foregik altid om natten, så ingen bemærkede den voldsomme støvning under rensningsarbejdet.

I 70érne var oliefyring blevet almindeligt, og havde næsten helt afløst kulfyring. Oliefyrene var dog ikke særligt effektive og de sodede meget, men olien var billig og det var nemt. Olien indeholdt store mængder svovl, hvilket medførte at skorstensfejerens uniform nu blev syet af syrefast stof, for ellers blev den "hullet som en si" i løbet af få uger.

I oliekrisens dage begyndte brændeovnene at dukke op i villaområderne. Det var udelukkende strålingsovne uden ildfast udmuring. ALT hvad der kunne brænde blev smidt i ovnen og futtet af. Det var både gamle paneler og dørkarme med flere lag oliemaling og trykimpægnerede stolper. Det var sammenrullede aviser og glittede ugeblade stoppet ned i mælkekartoner. Endnu engang måtte skorstensfejerne slæbe på store sodmængder.

I begyndelsen af 80érne blev fagforeningen bekymret for medlemmernes helbred og der blev foretaget en "eltundersøgelse af Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen resulterede i, at skorstensfejernes dødelighed ikke var signifikant højere end befolkningens i almindelighed. OG DET ER DEN STADIG IKKE !!

De stadigt stigende oliepriser øgede udbuddet af brændeovne. Konvektionsovnen afløste strålingsovnen og forbrændingsprincipperne blev hele tiden forbedret. DS-mærkning af brændeovne blev indført og standarden DS-887 stillede "miljøtekniske krav" Bygningsreglementet strammede opstillingskravet til de gamle strålingsovne, ikke af sikkerhedsmæssige årsager, men af miljømæssige. I 2003 afløstes DS-mærkningen af en fælles europæisk EN-mærkning ( EN-13240). Mange af de danske ovnproducenter er gået et skridt videre og lever nu op til de skrappere norske miljøkrav og Svanemærket.

Ligeledes er skorstenene blevet bedre og bedre gennem tiden. De gamle uisolerede murede skorstene med et tværsnit på 24x24 cm. er i mange tilfælde blevet forsynet med isolerende foringer og alle nye skorstene er højisolerede og med små lysninger, som alle giver et bedre skorstenstræk og dermed en bedre og renere forbrænding i brændeovnen. Sågar er der nu krav om CE-mærkning af skorstene. CE-mærket angiver bl.a. hvilket fyringsanlæg der må bruges til den pågældende skorsten.

I København fyres der i brændeovne af helt andre årsager end i 70érne og 80érne. Vi er meget mere velstående og der er stort set indlagt fjernvarme i alle boliger, så ingen sidder og fryser. Hovedparten af dem som anskaffer sig en moderne konvektionsovn med glaslåge, har "hygge og afslapning" som svar, når vi er ude at syne/godkende de nye brændeovne. Her kan vi tilføje, at varmen føles behageligere, og at indeklimaet – pga. luftfornyelsen – er særligt godt i en brændeovnsfyret stue. Der er heller ingen længere der samle gammelt affaldstræ, i dag bliver der bliver købt rent tørt løvtræ.

Det er korrekt at mange unge mennesker aldrig har lært at fyre i brændeovn, men her kommer Miljøministeriet og skorstensfejerne ind i billedet med pjecer og gode råd om optænding og fyring.

Forskellige udsagn.

Dansk BioEnergi skriver i nr.79, 2005. En ældre brændekedel forurener ca. ti gange så meget som en moderne kedel med akkumuleringstank, og sammenlagt står de ældre brændeovne og kedler for knap 90 % af forureningen fra privat brændefyring.

Dansk skovforening skriver i deres pjece " Brænde og varme – skoven har det" Det gavner skoven at bruge brænde – Danmark får mere og mere skov. I øjeblikket er over 10% af landet dækket af skov, og tallet stiger hele tiden. Den nuværende skovlov sikre at skovene i Danmark ikke kan formindskes. Træets energi stammer fra solen. Det er vedvarende energi, fordi nyt træ dannes hele tiden. Afbrænding af træ giver ikke drivhuseffekt.

I bogen "Brænde og brændeovne" skriver skovtekniker Anders Grube og forstkandidat Jens Thomsen: Træ bliver dannet v.h.a. solenergi, kuldioxid og vand, så når træet vokser, renser træerne faktisk luften for noget af den kuldioxid som ellers ville kunne øge drivhuseffekten. Hvadenten træ ligger og rådner i skovbunden, eller træets energi udnyttes i en brændeovn afgives den samme mængde kuldioxid. Træ er det eneste råstof der reproducerer sig selv. Skovenes indhold af træ stiger år for år. Der forbruges ca. 30% mindre træ end tilvæksten i de danske skove.

De sidste 20 år er antallet af skorstene og fyringsanlæg i København (kul-koks-olie-træ) faldet fra ca. 100.000 til ca. 16.000

Af de ca. 16.000 brændeovne der står i villaer og lejligheder i København, er langt de fleste DS-mærkede og af nyere dato, med sekundær lufttilførsel og små brandkamre.

Der fyres hovedsageligt med rent tørt (købt) træ.

Skorstensfejerne i København har næsten ingen sygedage og ingen overdødelighed på trods af vi har haft "næsen helt tæt på røgen". De fleste af os i 30 -40 år.

Skorstensfejernes råd og vejledning om skorstensforhold, brændeovne og fyringsteknik, har bidraget til et renere miljø. Luften over København er IKKE blevet dårligere pga. røg fra brændeovne – tværtimod !

Det er meget selvmodsigende, at se pensionist Vienni Henriksen fra Hvidovre i TV-2 nyhederne d. 16. januar, og høre hende fortælle, at hun hver aften tager til sin datter på Nørrebro for at overnatte, fordi hun ikke kan være inde i sit eget hus pga. røg fra naboernes brændeovne, samtidig med, at man i Berlingske Tidende d. 17. januar kan læse at miljøminister Connie Hedegaard "betragter forureningen fra brændeovne som et af de alvorligste miljøproblemer i byområder".

Kære Connie Hedegaard, - tro os - der er ingen alvorlige problemer med røg fra brændeovne i København.

Fyr fornuftigt - og få ren hygge!

Så enkelt lyder budskabet i en helt ny kampagne i et fælles initiativ fra Miljøstyrelsen og brændeovnsproducenterne, med opbakning fra Skorstensfejerlauget.

Miljøministriets og brændeovnsproducenternes nye flyer der  vil blive omdelt af skorstensfejeren ved næste fejningsbesøg

Sådan fyrer du fornuftigt Sørg for tilstrækkelig luft. Når du tænder op, skal der være nok luft, ellers dannes der ekstra mange, farlige partikler i røgen. Tænd op med pindebrænde, optændingsblokke eller lidt sammenkrøllet avispapir, så ilden kan få godt fat. Skru først ned for lufttilførslen, når flammerne bliver blålige. Brug rent tørt træ. Vådt træ giver meget røg, en dårlig forbrænding og kan skade helbredet. Fyr aldrig med affald - fx. i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet. Fyr lidt ad gangen. Ilden skal have fat i brændet, så temperaturen bliver høj, ellers udvikles der store mængder sundhedsskadelig røg. læg ikke for meget brænde på ad gangen. Hver gang du lægger brænde ind, skal du skrue op for lufttilførslen, til de mørkegule flammer er væk. Tjek din røg. Det er en god idé at gå udenfor og se, om der kommer røg ud af skorstenen. Hvis der er meget røg, og det lugter grimt, gør du noget forkert. Få din skorsten tjekket. Hvis du fyrer fornuftigt, og din brændeovn alligevel soder, brænder dårligt eller lugter grimt, så er det sikkert problemer med skorstenen. Spørg din skorstensfejer.

---

CE-mærkede skorstene